Spørgsmål: Min printer er ved at gå helt amok. Jeg kan ved klik på printerikonen under Mandriva Linux se, at dokumentet kun fylder 80Kb, men den bliver ved med at spytte sider ud hvor der kun er trykt et par linjer i toppen. Alle andre programmer skriver fint ud på printeren, men jeg er bange for jeg er kommet til at udskrive en PDF fra nettet. Hvad kan jeg gøre?
Svar: Det er glædeligt at alle andre programmer fungerer. Så behøver vi ikke koncentrere os om den er rigtigt installeret, men det du skal gøre er at notere dig hvilket nr. printjobbet har, for du skal åbne en Konsol [det man i gamle dage kaldte en DOS-prompt], hvorefter du gør dig selv til administrator ved at skrive:
su <Enter>
Herefter indtaster du dit kodeord for Root-adgang, og trykker igen på <Enter>
Dernæst skriver du:
lprm 29 <Enter> [Hvis dit printjob har nr. 29]
Hvis du nøjes med kun at skrive “lprm” uden jobnr. sletter du alle printjobs i køen.
Ugens tip: Hent listen over mange af kommandoerne i Linux her: http://www.linuxdevcenter.com/linux/cmd/
Savner du et tip til et problem, så skriv til henrik@blunck.dk med dit problem.
Udkom oprindeligt i Linux Nyhedsbrevet nr. 12 fra august 2005