Folks misundelse over for Apple
Skrevet af Henrik Blunck på januar 22, 2008
Når ComOn i onsdags, den 16. januar 2008, i artiklen med titlen “Tudsegammel PC tyndere end MacBook Air” som du kan læse herfra: http://mediamac.comon.dk/index.php/news/show/id=18615?utm_source=mediamac_newsletter&utm_medium=newsletters så kan man godt undre sig en smule over hvilken mission ComOn lægger for dagen?
At sammenligne en nutidig bærbar maskine med en for længst forældet, og endog hurtigt tilbagetrukket bærbar oldsag med en 233mhz Pentium svarer lidt til at ville sammenligne ost med sæbespåner. Begge dele kan være nyttige i hver sin sammenhæng. Men en 233mhz kan knapt eksekvere andet end Windows 95, Windows NT eller Linux. Selv med ret høje ram-mængder (som i forvejen begrænses af BIOS på de bundkort der kan indeholde denne Pentium MMX-cpu), vil man lynhurtigt føle sig kastet langt tilbage…
At jeg så hellere ville investere i en MacBook Pro frem for at satse på en så tynd maskine som muligt er en anden sag. Men det har ikke så meget med teknikken at gøre som det blot har at gøre med at jeg super-gerne vil have 17″ næste gang….