Linuxmans Weblog – efter Linux Nyhedsbrevet

Her bygger Henrik Blunck videre på arbejdet med Linux Nyhedsbrevet

Noget under at man skal opdatere?

Skrevet af Henrik Blunck på december 5, 2007

Er det nogen overraskelse for nogen, at et system skal opdateres? Enhver installation, uanset Windows Linux eller Mac, skal også holdes vedlige…. Medmindre, naturligvis, at man kun benytter 7-kabalen, forbliver offline og ikke stiller krav om nogen som helst form for online aktivitet.

Argumenter eller projektioner

Meget ofte glemmer koen den selv engang var kalv, og på samme måde er det meget nemt at hovere når man har et stort budget og flere tusinde ansatte. Det man i stedet burde være stolte over er, at det er muligt i Open Source miljøet at lave forbedringer helt uden løn – men ud fra idealismens formål – og at entusiasmen er til stede også uden for mastodontens område.

Én af de få ting folk har troet har været at jeg aldrig ville rose Microsoft for de ting de har forbedret. Intet kunne være mere forkert, for jeg har gentagne gange rost Internet Explorer 7 for at være en væsentlig forbedring, hvilket den bestemt også var.

FireFox

Faktisk er det mest morsomme at to personer helt er sluppet for alle it-mæssige problemer da de skrottede Internet Explorer 6 og gik over til Firefox. For den ikke så tekniske er det en løsning der er både nem, hurtig og effektiv.

For den teknisk kyndige er det muligt at fintune sin installation så den fungerer, det er ikke dér problemet opstår. Problemet ligger i hvorfor man skal lave alt det ekstra arbejde når det burde være en del af et grundsystem at det var sikkert. Sådan er det med Linux. Den tilbyder fra starten “Høj” sikkerhed, og man kan selv sætte standarden til “Normal” eller yderligere op til “Paranoid”…

Det som gør Mandriva smart er derfor mulighederne i systemet, og du kan gå HELT IND TIL BENET hvis det er det du har lyst til…

Mere om dette i kommende artikler med tips og sammenligninger. :-)

Læg en kommentar

XHTML: Du kan bruge disse tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <pre> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>