Hvis Windows VAR så godt…

Hvis Windows var så godt som nogle gerne vil påstå, hvorfor er der så ikke flere der forstår artikler i stil med denne – ref: http://www.comon.dk/index.php/news/show/id=33804

Ganske som jeg skrev i gårsdagens indlæg, så er det vigtigt at erkende, at det væsentlige ikke er operativsystemet alene, men om man forstår at BRUGE det. Nogle opfatter det at bruge et operativsystem som alene kunsten at kunne klikke med en mus, og de fleste it-analfabeter der lider af denne misforståelse er i forvejen så faktaresistente at det ikke nytter noget at prøve at omvende DERES billede af hvad det indebærer at bruge sin maskine fornuftigt.

Donald’s feedback

Donald, en cobol-programmør som arbejder med sikkerhed i et større datacenter, sagde mange begavede ting i sin tid. Første gang han så en defragmentering sagde han: “det væsentlige er hvorvidt det kun er grafisk man får ideen om orden eller om det virker i praksis.” På samme måde var han hurtig til at erkende, at decentraliseringen af it-kraft i forhold til de mainfraimes han selv mestrede stillede større krav til folks ADMINISTRATIVE evner.

Begge dele er i debatterne ofte blevet fejet ind under gulvtæppet.

En ikke opdateret maskine kan være en stor trussel — uanset hvilket operativsystem du bruger. Der er gode grunde til der bliver udgivet opdateringer, og det bør være din fornemmeste opgave at sætte dig ind i disse opdateringer, evt. tilmelde dig e-mail nyt så du biver informeret NÅR der sker ændringer. Ellers spilder du din tid.

På samme måde med defragmenteringen. Der er nogle systemer der fragmenterer mere end andre. Prøv at finde defragmentering til Linux. Det vil nok komme, men de fleste – der HAR brugt og HAR prøvet at arbejde med dette operativsystem – vil vide, at datatilgangen er meget effektiv under mange implementationer af Linux.

Der er også steder hvor Windows slet ikke er den skyldige. Prøv f.eks. aldrig at installere en Adobe Photoshop uden at have en selvstændig partition til midlertidige filer til dét program. Du bliver RYSTET over det svineri der kommer. Efter jeg fandt Gimp har jeg ikke haft brug for at tjekke nyere versioner af Photoshopen, men dét kan simpelthen give komplet kaos medmindre man altså bruger en midlertidig disk til griseriet.
Vil nogen påstå det modsatte? Naturligvis…. Jeg var selv blandt de stædige da jeg hørte om tippet, men måtte erkende, at løsningen var langt mindre effektiv end netop at følge rådet. Ydelsesforbedringer i stil med 60% eller mere er IKKE spor urealistisk.

Dérfor har jeg for længst lært at være åben og lytte til gode råd i stedet for at tro jeg ved alt på forhånd.

Hvilket styresystem?

Der er mange mennesker som gerne vil levere entydige svar på den slags spørgsmål. Nogle bliver så stærkt engagerede i deres egne maskiner, at “deres” operativsystem er løsningen på alle problemer…
“Hvad er der galt med engagement?” spørger du måske…. Intet, faktisk! Dét som gør engagement farligt er når folk bliver fanatiske – ensidige, lukkede, stædige m.v.

Sund motivation

Jeg har selv gennemgået mange af faserne i IT-udviklingen, for jeg begyndte selv som teknisk legende nørd allerede da jeg første gang sad foran en CP/M-maskine. Dengang var der 32kb ram at gøre godt med, og det er IKKE en stavefejl.

Dengang kunne man kun formatere et vist antal gange med operativsystem, og da man skulle tage stilling til lagerplads og daværende priser på såkaldte “disketter” (5,25″ i øvrigt), så er vi helt tilbage til dengang det var sjovt. …… Og jeg er kun blandt de unge drenge i erhvervet, for jeg har hørt endnu større tekno-nørder drille med, at de var med da der eksisterede 8″ disketter osv.

Motivation kan være sund når vi bliver DYGTIGE til de operativsystemer vi bruger. Det gælder uanset om man vælger Windows, Linux, BSD, MacOS m.v. En dygtig mand/kvinde vil altid være meget åben for ny information. Derfor kan jeg heller ikke give dig noget direkte svar på spørgsmålet uden at kende dine behov.

Det er dét der gør informationsteknologien så sjov, for der er mange muligheder for dem som er nysgerrige, videbegærlige og informationsdelende iblandt os…

Printer mange sider… What to do?

Spørgsmål: Min printer er ved at gå helt amok. Jeg kan ved klik på printerikonen under Mandriva Linux se, at dokumentet kun fylder 80Kb, men den bliver ved med at spytte sider ud hvor der kun er trykt et par linjer i toppen. Alle andre programmer skriver fint ud på printeren, men jeg er bange for jeg er kommet til at udskrive en PDF fra nettet. Hvad kan jeg gøre?

Svar: Det er glædeligt at alle andre programmer fungerer. Så behøver vi ikke koncentrere os om den er rigtigt installeret, men det du skal gøre er at notere dig hvilket nr. printjobbet har, for du skal åbne en Konsol [det man i gamle dage kaldte en DOS-prompt], hvorefter du gør dig selv til administrator ved at skrive:
su <Enter>
Herefter indtaster du dit kodeord for Root-adgang, og trykker igen på <Enter>
Dernæst skriver du:
lprm 29 <Enter> [Hvis dit printjob har nr. 29]
Hvis du nøjes med kun at skrive “lprm” uden jobnr. sletter du alle printjobs i køen.

---

Ugens tip: Hent listen over mange af kommandoerne i Linux her: http://www.linuxdevcenter.com/linux/cmd/

---

Savner du et tip til et problem, så skriv til henrik@blunck.dk med dit problem.

---

Udkom oprindeligt i Linux Nyhedsbrevet nr. 12 fra august 2005

Outsourcing — pro et con

Ifølge denne nyhed har IDC analyseret sig frem til at flere er begyndt at få et mere nuanceret syn på outsourcing.
Faktisk outsourcer mange af os også privat – uden at vi kalder det for “outsourcing”. Hvis du tænker tilbage til nyhedsbrev nr. 8, pkt 2 (“Spar på strømmen“) gennemgik jeg hvor meget man kan spare på sin strømregning ved at vælge den rigtige hardware. På samme måde kræver det at hoste sin egen hjemmeside også store udgifter, fordi du i så fald skal have en maskine tændt i 24 timer hver dag, hele ugen. I forhold til de priser selv de dyreste webhostingbureauer tager, er man hurtigt dækket ind i forhold til investeringen i sin egen maskine tillagt strømmen m.v. Hastighedsfordelene ved webhostingbureauerne er så nærmest en gratis fordel.
Selvom det er privat outsourcing, er det faktisk princippet bagved som er interessant. Vi øjner en mulighed for at spare penge, og vi ved jo godt, at vi er på spanden, hvis vi får en lokal strømafbrydelse. Besøgende der møder en “siden blev ikke fundet”-side vender næppe tilbage, og du har dermed mistet en potentiel kunde. Så UPS skal man så også tage højde for.

På præcis samme måde må vi erkende at vi ikke ansætter en designer på fuld tid bare fordi vi skal bruge nye visitkort og måske en enkelt brochure eller to i løbet af et år. Vi outsourcer, og dem som udfører opgaverne for os har faktisk en sjovere hverdag med større kreativitet til følge, fordi de arbejder på mange forskellige udfordringer – to dage er aldrig ens. Et helvede for nogle, og en stor drøm for andre. Fælles for dette er at den selvstændige udfører sin opgave med stor iver hver eneste gang: han/hun skal jo beholde kunden. Situationen er ofte helt anderledes med fastansatte folk. Har de en nedtur, holder de fri. Får de børn, holder de barsel.

Outsourcing er en del af fremtiden, og sikrer kvalitet.

[Udkom oprindeligt i Linux Nyhedsbrevet nr. 13 i november 2005]

Better Safe Than Sorry… ;-)

Her: http://www.linux-magazine.com/issue/62/Viruses_in_Linux.pdf kan du finde Linux Magazine’s artikel fra januar måned om sikkerheden i Linux. Tjek hvor meget du egentlig ved om styresystemet.

Derefter kan du altid overveje om sikkerheden er så vigtig for dig, at du gerne vil lære mere for at være på den sikre side. Jeg vil anbefale dig at kigge nærmere på Hackademiet, som du finder her: http://www.hackademi.com/
Man kan aldrig være for sikker, og hellere vide for meget end for lidt om sit system – derfor englændernes udtryk: “Better Safe Than Sorry”…

[Udkom oprindeligt i Linux Nyhedsbrevet nr. 15 fra januar 2006]

Hvorfor vælger 200.000 danskere at være kriminelle? Især når løsningen er gratis…

Når jeg læser denne nyhed, bliver jeg en anelse skuffet over mine medmenneskers moral.
Jeg indrømmer gerne at have dual-boot mellem Mandriva Linux 2006 og Windows XP Home — sidstnævnte er en OEM-version, der medfulgte min HP Pavilion zt3000. [Så jeg er ikke fanatisk Linux-bruger, men har arbejdet med DOS og senere Windows siden 1989].
Windows er i dag en absolut nødvendighed når man skal bruge en bankkonto i et land som det danske, hvor bankerne ikke har gjort det særligt nemt for os kunder at vælge at bruge MacOS og/eller Linux.
Udviklingen er igang, og flere banker er begyndt at supportere andet end MS-IE-browseren, men lad os lige dvæle lidt ved det centrale i denne nyhed: hvorfor vil 200.000 danskere gøre sig til kriminelle for et beløb som andrager små 6-1200 (afhængig af Home- eller Professional-version og hvor man køber denne henne)? Når Microsoft angiver at kun knap 10-20 har henvendt sig til kundeservice efter at have fået oplysning om, at deres licens ikke var gyldig, så er der altså noget galt.

Linux er ikke et styresystem for mennesker, der vil snyde. Vi er som brugere indstillet på at enhver skal have sit. De systemer der sælges kommercielt indenfor Linux-communityet fortjener respekt og overholdelse af licensbetingelser. At noget – rent teknisk betragtet – kan lade sig gøre er ikke ensbetydende med at folk bør gøre det.

Mange Linux-distributioner er gratis, og det er så til brugernes fordel. Dette finansieres delvist af at mange køber andre versioner til kommercielt brug og til servere. Disse versioner er således gaver fra andre betalende brugere. Disse personer, der vælger en Download-version accepterer mindre funktionalitet end fuldblods-brugeren (i hvert fald hvad angår Mandriva-distributionen). Mindre funktionalitet skal forstås som at der medfølger færre programmer – ikke at versionen er dårligere.

Hvis du kender nogen der bruger piratsoftware

…Så giv dem chancen for at prøve Linux i stedet. Stands kopisternes spekulationer i “billige versioner” ved i stedet at tilbyde venner og bekendte et gratis og lovligt alternativ. Linux virker alligevel langt mere stabilt, og kræver langt mindre af din hardware. Hvorfor ikke prøve det?

PS: Til dem som tror jeg har fået solstik i min sjældne men ivrige moraliseren, kan jeg berolige med et stort NEJ. Kopiering af andres produkter er ikke moralsk forsvarligt, og da jeg selv er ved at tage en uddannelse indenfor IT-området ser jeg ingen grund til at vi i vores projekter skulle bruge tid på at sikre os imod snyltere. Betal for det du ønsker at bruge, og hvis der er en funktion du ikke kender, så spørg i stedet for at stjæle. Det kunne tænkes at du fik hjælp hvis du spørger i stedet for at stjæle…

[Udkom oprindeligt i Linux Nyhedsbrevet nr. 15 fra januar 2006]

“Når skidt kommer til ære…” (Holberg)

Som læseren bl.a. kan se her er der åbenbart politikere ovre i de forenede stater, der ønsker at manipulere med sine biografier på WikiPedia – det gratis online opslagsværk, der specifikt forbyder én at rette i sine egne oplysninger.

Løsningen: “Det har vi da folk til”…

Ikke overraskende lader pågældende blot sine medarbejdere gøre det beskidte arbejde. På denne måde omgås en regel, der netop skulle sikre objektiviteten i dette leksikon. Nu er produktet ved at udvikle sig til en reklamesøjle, især efter ComON (baseret på Futurezone-kilde) citerer Wikipedias folk for at henvise til, “at mange af de ændringer, der foretages fra computere i det amerikanske senat, er ganske harmløse og kun retter små fejl i artiklerne – og Wikipedia har således ikke tænkt sig at smide politikerne helt ud af systemet.”

Hvis nogen en dag skulle skrive en biografi om Undertegnede håber jeg de vil være objektive, og i hvert fald undlade at skamrose mig eller de bedrifter jeg gennem tiden måtte opnå. Ingen grund til overdrivelser. Det skal være sjovt at leve livet, og jeg vil hellere besvare nysgerrige mails fra folk der vil vide noget direkte fra mig selv end begynde at manipulere med sådanne opslagsværker.
Fydaføjda.

[Udkom oprindeligt i Linux Nyhedsbrevet nr. 15 i januar 2006]

Medier der uddør

Som de faste læsere sikkert husker er jeg ret vild med John C Dvoraks causeringer i PC Magazine. Hans artikel fra 28.11.05 med titlen “Dead Media Everywhere” var faktisk ret interessant.
Jeg er altid ked af når vigtige artikler først bliver læst længe efter de er blevet skrevet, men det er nogle af vilkårene når man til dagligt studerer og hjælper i mange andre forbindelser. Ting bliver prioriteret, og i denne sammenhæng kommer vi alle til at udsætte vigtige ting. Vigtigst er så, at værdsætte tingene når vi opdager værdien. Det er præcis her artiklen bliver interessant, for hvor mange gange har vi ikke også selv opdaget at IT-udstyr forældes? Ganske som med LP’er (som mange i dag er igang med at konvertere til f.eks. cd), så eksisterer der en masse såkaldt “proprietære” formater. Som han nævner bruger mange digital video optagere meget forskellige formater. Altsammen til stor forvirring hvis man, som jeg, interesserer sig for at integrere flere medier til samlede præsentationer. Det giver uanet arbejde med at konvertere til åbne standarder, som derefter kan lagres til senere brug

Lad os dog lære af historien

Når nu strategien har vist sig problematisk, og man faktisk siden 60′erne har kæmpet med digitale udfordringer på alle områder (lige fra hulkort til DAT-bånd m.v.), hvorfor så ikke tage tyren ved hornene og få gjort noget ved forvirringen? Det vil hurtigt blive vigtigt for producenterne at følge de åbne standarder hvis vi som kunder efterspørger de åbne standarder – vores magt som forbrugere bruges alt for lidt. Når du læser produktoversigter, så skriv til producenten for at få sat fokus på åbne standarder. Det er åbenbart den eneste måde de vil begynde at lytte til behovet…

[Udkom oprindeligt i Linux Nyhedsbrev nr 15 i januar 2006]

Brugte Microsoft SCO til at angribe Linux?

Når man læser at IBM fornyligt udtog stævning for at “finde ud af og bevise hvis Microsoft brugte SCO som marionet for at angribe Linux”, som Pamela Jones (der har lavet hjemmesiden www.groklaw.net har sagt i et e-mail interview med LinuxInsider. Kilde: http://www.linuxinsider.com/story/Q3kIa1faBSN59g/IBM-Demands-Docs-Detailing-Microsofts-Rivalry-With-Linux.xhtml.
I slutningen af 2003 annoncerede flere magasiner at Linux var iblandt de største udfordringer for Microsoft-koncernen. På daværende tidspunkt var det nok de færreste, der havde forestillet sig hvor meget nag der eksisterer imellem IBM og Microsoft siden det engang teknisk hæderkronede OS/2 blev “skrottet” af Microsoft. Det efterlod nogle ret store ridser i lakken imellem de to giganter.

Godt jeg ikke har aktier i nogen af firmaerne

Jeg er glad for jeg ikke har aktier i nogen af firmaerne. Det giver en uafhængighed og en mulighed for objektivt at vurdere konsekvenserne. Denne stævning kan få vidtrækkende konsekvenser nu hvor EU har tabt tålmodigheden i forhold til de krav om bl.a. kildekode som er blevet fremsat overfor virksomheden. Dagbøderne kan blive sat op, hvis EU får en formodning om at der er foregået urent trav i hele det store retsforløb der er passeret igennem de seneste år.
Jeg vil meget nødig gætte på de konsekvenser denne sag kan få, men jeg kan love for at jeg vil følge sagen og informere løbende om udviklingen. IBM har vist stor støtte for Linux-miljøet, så det bliver interessant at følge.

[Udkom oprindeligt i Linux Nyhedsbrev nr. 16 i februar 2006]

Personoplysninger skal opbevares krypteret!

Når man læser denne nyhed http://www.computerworld.dk/art/32462?a=newsletter&i=295, der fortæller, at en medarbejder imod arbejdsgiverens regler opbevarede kundeoplysninger i ikke-krypteret form, bliver jeg en anelse bange for hvordan det står til her i landet.
Sikkerhed står ikke altid forrest i folks bevidsthed. Når ting lægges over på ens bærbare er det med tanke på at kunne arbejde hjemmefra — familien skal passes, ferien kan gøres “aktiv” osv. Der er masser af undskyldninger for at gøre det, men yderst sjældent bliver emnet “sikkerhed” taget med i betragtning. Ét kodeord — måske konens fornavn? :’-( — og så er dén sag på plads? Nej. Private informationer skal forblive private, og jeg henviser igen tvivlere til at gå tilbage til gamle numre for at læse de mange tips om ordentlig håndtering af e-mail adresser. De samme forsigtige skridt bør tages, hvis man overhovedet har fået lov til at tage databasen med hjem, vel at mærke…

Websider rammes også af svage kodeord

Når man læser denne nyhed: http://www.computerworld.dk/art/32609?a=newsletter&i=300 må man desværre give webhotellerne ret. Kodeord til domæner skal være svære at knække. Det nytter ikke noget at udsætte sig selv for faren ved at siden nedlægges af kreative hackere alene fordi man gerne vil bruge et “nemt” kodeord. Herfra har jeg gentagne gange opmuntret til at man sætter sig ind i aktiv sikkerhed ved at lære de tricks at kende som sådanne hackere bruger. Dette kan bl.a. ske ved at besøge siderne: http://www.hackerguiden.com/ og http://www.hackademi.com/. Disse sider anbefales helt uden kommercielle interesser, og skal faktisk være til hjælp, hvis der er nogen som ikke kender til siderne…

[Udkom oprindeligt i Linux Nyhedsbrev nr 16 i februar 2006]