Når ComOn i onsdags, den 16. januar 2008, i artiklen med titlen “Tudsegammel PC tyndere end MacBook Air” som du kan læse herfra: http://mediamac.comon.dk/index.php/news/show/id=18615?utm_source=mediamac_newsletter&utm_medium=newsletters så kan man godt undre sig en smule over hvilken mission ComOn lægger for dagen?
At sammenligne en nutidig bærbar maskine med en for længst forældet, og endog hurtigt tilbagetrukket bærbar oldsag med en 233mhz Pentium svarer lidt til at ville sammenligne ost med sæbespåner. Begge dele kan være nyttige i hver sin sammenhæng. Men en 233mhz kan knapt eksekvere andet end Windows 95, Windows NT eller Linux. Selv med ret høje ram-mængder (som i forvejen begrænses af BIOS på de bundkort der kan indeholde denne Pentium MMX-cpu), vil man lynhurtigt føle sig kastet langt tilbage…
At jeg så hellere ville investere i en MacBook Pro frem for at satse på en så tynd maskine som muligt er en anden sag. Men det har ikke så meget med teknikken at gøre som det blot har at gøre med at jeg super-gerne vil have 17″ næste gang…. 
Linux har de seneste mange år oplevet en stigende brugerskare. Alt lige fra nybegynderen som blot “snuser” med en Knoppix live-cd hele vejen over til hardcore brugere af Fedora og SUSE eller Mandriva Linux. Fælles for alle er ordet “entusiasme”…
Nu er dette en relativt ny blog, men jeg vil gerne benytte disse sidste dage af året til at opmuntre alle til at komme frem i lyset. Skriv gerne i kommentar-feltet hvad I savner, hvad I gerne vil læse mere om, hvilke problemer I har m.v. Alle emner kan få plads her på bloggen. Det er tanken, at det skal blive samme gavnlige resource som Linux Nyhedsbrevet i sin tid var.
Godt nytår til alle, og vel mødt i 2008 her på bloggen.
Hvis ikke du kender dette blad i forvejen, så lad mig lige introducere dig for Linux Magazine - den absolut bedste kilde til information om Linux for almindelige it-brugere. Du kan sagtens finde mere teknisk vinklet materiale, men dette blad har virkelig nogle velskrevne artikler.
I dette nummer er det især disse artikler der vil være interessante for de fleste brugere af Linux:
- Mailprogrammer — sammenligning af fire mailprogrammer: KMail, Evolution, Thunderbird, og Claws
- Kernel tricks — bladet kigger på nogle af de nyeste ideer som er ved at blive implementeret i kernen i Linux. En spændende udvikling af styresystemet
- OpenOffice udvidelser — der kigges på hvilke udvidelsesmuligheder mange læsere måske kunne have gavn af at hente og installere på sine systemer
Interesserede kan se hele oversigten herfra: http://www.linuxpromagazine.com/resources/current_issue
Er det nogen overraskelse for nogen, at et system skal opdateres? Enhver installation, uanset Windows Linux eller Mac, skal også holdes vedlige…. Medmindre, naturligvis, at man kun benytter 7-kabalen, forbliver offline og ikke stiller krav om nogen som helst form for online aktivitet.
Argumenter eller projektioner
Meget ofte glemmer koen den selv engang var kalv, og på samme måde er det meget nemt at hovere når man har et stort budget og flere tusinde ansatte. Det man i stedet burde være stolte over er, at det er muligt i Open Source miljøet at lave forbedringer helt uden løn - men ud fra idealismens formål - og at entusiasmen er til stede også uden for mastodontens område.
Én af de få ting folk har troet har været at jeg aldrig ville rose Microsoft for de ting de har forbedret. Intet kunne være mere forkert, for jeg har gentagne gange rost Internet Explorer 7 for at være en væsentlig forbedring, hvilket den bestemt også var.
FireFox
Faktisk er det mest morsomme at to personer helt er sluppet for alle it-mæssige problemer da de skrottede Internet Explorer 6 og gik over til Firefox. For den ikke så tekniske er det en løsning der er både nem, hurtig og effektiv.
For den teknisk kyndige er det muligt at fintune sin installation så den fungerer, det er ikke dér problemet opstår. Problemet ligger i hvorfor man skal lave alt det ekstra arbejde når det burde være en del af et grundsystem at det var sikkert. Sådan er det med Linux. Den tilbyder fra starten “Høj” sikkerhed, og man kan selv sætte standarden til “Normal” eller yderligere op til “Paranoid”…
Det som gør Mandriva smart er derfor mulighederne i systemet, og du kan gå HELT IND TIL BENET hvis det er det du har lyst til…
Mere om dette i kommende artikler med tips og sammenligninger.
Der er mange som bliver forvirrede af at skulle vælge medier. Her er nogle grupper af medier og forklaringer på væsentlige valg i forbindelse med dette.
- Nyhedsmedier
- Lagermedier
- Lydmedier
- Billedmedier
Nyhedsmedier
Hvis du gerne vil viderebringe information, så er der forskellige ting at tage stilling til. For det første skal du vælge hvor tit du vil udgive din information - den såkadte frekvens. Dernæst er det en god idé at overveje om der skal være tale om et trykt eller et online medie. Der er indlysende fordele ved det trykte medie (når/hvis folk helst vil “hygge” sig med din information uden nødvendigvis at være i nærheden af sin pc.
Omvendt kan der være problemer i at fastholde en udgivelse hver anden uge i agurketiden.
Informationen kan også udgives mere ad hoc - ganske som man f.eks. gør på en blog som denne. Når jeg har nyt, så skriver jeg. Når jeg ikke har nyt, så tier jeg…
Lagermedier
Når noget skal gemmes, så taler man også om medier. Til bøger, mapper m.v. kan flyttekassen være et lagermedie. I vores moderne tidsalder bruger vi f.eks. eksterne harddiske, cd’ere eller dvd’er til backup - en sikkerhedskopi.
Hvorvidt cd eller dvd er bedst afhænger ikke så meget af prisen på mediet, men nærmere på informationsbehovet. Hvis du har behov for at gemme 3Gb hver dag, så er det næppe fornuftigt at vælge cd-mediet da du så skal bruge 5 skiver hver dag. På samme måde kan det ikke betale sig at bruge en dvd hvis du kun havde 15-30mb data hver dag.
Med lagermedier taler man om fuldstændige kopier og inkrementale kopier. Den inkrementale kopi har den svaghed at det kan være svært at definere hvilke filer der er forsvundet siden man startede “serien” af kopier. I den forbindelse skal man så lave nogle logs som kan afhjælpe en situation hvor man ellers ville få slettede filer tilbage hvis man “nøjedes” med at genoprette fra sikkerhedskopien.
Valget af medie kan også afhænge af hastigheden hvormed kopier oprettes. En stor datamængde kopieret med høj hastighed kan snildt tage kortere tid end en væsentligt lavere datamængde men kopieret på langt højere tid.
Lydmedier
Når man skal gemme lyd kan det være væsentligt at kende egenskaberne for lagermediet meget grundigt. Har man først gemt på et forkert lagermedie kan det være svært at genoprette tabte “spor” og lyde.
Med det rigtige valg øges chancen for en positiv oplevelse.
Billedmedier
I forhold til billeder skal man især tage stilling til antallet af farver, kvaliteten, hvad det skal bruges til (udskrift, skærmklip, internet) m.v.
Så valget af medier afhænger af mange ting: hvad der skal lagres, hvilken kvaitet der ønskes, hvilken hastighed der er påkrævet etc. Derfor kan det være en god idé med en god sparringspartner hvis man ikke selv kender alle facetter af de digitale muligheder.
Hvis Windows var så godt som nogle gerne vil påstå, hvorfor er der så ikke flere der forstår artikler i stil med denne - ref: http://www.comon.dk/index.php/news/show/id=33804
Ganske som jeg skrev i gårsdagens indlæg, så er det vigtigt at erkende, at det væsentlige ikke er operativsystemet alene, men om man forstår at BRUGE det. Nogle opfatter det at bruge et operativsystem som alene kunsten at kunne klikke med en mus, og de fleste it-analfabeter der lider af denne misforståelse er i forvejen så faktaresistente at det ikke nytter noget at prøve at omvende DERES billede af hvad det indebærer at bruge sin maskine fornuftigt.
Donald’s feedback
Donald, en cobol-programmør som arbejder med sikkerhed i et større datacenter, sagde mange begavede ting i sin tid. Første gang han så en defragmentering sagde han: “det væsentlige er hvorvidt det kun er grafisk man får ideen om orden eller om det virker i praksis.” På samme måde var han hurtig til at erkende, at decentraliseringen af it-kraft i forhold til de mainfraimes han selv mestrede stillede større krav til folks ADMINISTRATIVE evner.
Begge dele er i debatterne ofte blevet fejet ind under gulvtæppet. 
En ikke opdateret maskine kan være en stor trussel — uanset hvilket operativsystem du bruger. Der er gode grunde til der bliver udgivet opdateringer, og det bør være din fornemmeste opgave at sætte dig ind i disse opdateringer, evt. tilmelde dig e-mail nyt så du biver informeret NÅR der sker ændringer. Ellers spilder du din tid.
På samme måde med defragmenteringen. Der er nogle systemer der fragmenterer mere end andre. Prøv at finde defragmentering til Linux. Det vil nok komme, men de fleste - der HAR brugt og HAR prøvet at arbejde med dette operativsystem - vil vide, at datatilgangen er meget effektiv under mange implementationer af Linux.
Der er også steder hvor Windows slet ikke er den skyldige. Prøv f.eks. aldrig at installere en Adobe Photoshop uden at have en selvstændig partition til midlertidige filer til dét program. Du bliver RYSTET over det svineri der kommer. Efter jeg fandt Gimp har jeg ikke haft brug for at tjekke nyere versioner af Photoshopen, men dét kan simpelthen give komplet kaos medmindre man altså bruger en midlertidig disk til griseriet.
Vil nogen påstå det modsatte? Naturligvis…. Jeg var selv blandt de stædige da jeg hørte om tippet, men måtte erkende, at løsningen var langt mindre effektiv end netop at følge rådet. Ydelsesforbedringer i stil med 60% eller mere er IKKE spor urealistisk.
Dérfor har jeg for længst lært at være åben og lytte til gode råd i stedet for at tro jeg ved alt på forhånd.
Der er mange mennesker som gerne vil levere entydige svar på den slags spørgsmål. Nogle bliver så stærkt engagerede i deres egne maskiner, at “deres” operativsystem er løsningen på alle problemer…
“Hvad er der galt med engagement?” spørger du måske…. Intet, faktisk! Dét som gør engagement farligt er når folk bliver fanatiske - ensidige, lukkede, stædige m.v.
Sund motivation
Jeg har selv gennemgået mange af faserne i IT-udviklingen, for jeg begyndte selv som teknisk legende nørd allerede da jeg første gang sad foran en CP/M-maskine. Dengang var der 32kb ram at gøre godt med, og det er IKKE en stavefejl.
Dengang kunne man kun formatere et vist antal gange med operativsystem, og da man skulle tage stilling til lagerplads og daværende priser på såkaldte “disketter” (5,25″ i øvrigt), så er vi helt tilbage til dengang det var sjovt. …… Og jeg er kun blandt de unge drenge i erhvervet, for jeg har hørt endnu større tekno-nørder drille med, at de var med da der eksisterede 8″ disketter osv.
Motivation kan være sund når vi bliver DYGTIGE til de operativsystemer vi bruger. Det gælder uanset om man vælger Windows, Linux, BSD, MacOS m.v. En dygtig mand/kvinde vil altid være meget åben for ny information. Derfor kan jeg heller ikke give dig noget direkte svar på spørgsmålet uden at kende dine behov.
Det er dét der gør informationsteknologien så sjov, for der er mange muligheder for dem som er nysgerrige, videbegærlige og informationsdelende iblandt os…
Spørgsmål: Min printer er ved at gå helt amok. Jeg kan ved klik på printerikonen under Mandriva Linux se, at dokumentet kun fylder 80Kb, men den bliver ved med at spytte sider ud hvor der kun er trykt et par linjer i toppen. Alle andre programmer skriver fint ud på printeren, men jeg er bange for jeg er kommet til at udskrive en PDF fra nettet. Hvad kan jeg gøre?
Svar: Det er glædeligt at alle andre programmer fungerer. Så behøver vi ikke koncentrere os om den er rigtigt installeret, men det du skal gøre er at notere dig hvilket nr. printjobbet har, for du skal åbne en Konsol [det man i gamle dage kaldte en DOS-prompt], hvorefter du gør dig selv til administrator ved at skrive:
su <Enter>
Herefter indtaster du dit kodeord for Root-adgang, og trykker igen på <Enter>
Dernæst skriver du:
lprm 29 <Enter> [Hvis dit printjob har nr. 29]
Hvis du nøjes med kun at skrive “lprm” uden jobnr. sletter du alle printjobs i køen.
Ugens tip: Hent listen over mange af kommandoerne i Linux her: http://www.linuxdevcenter.com/linux/cmd/
Savner du et tip til et problem, så skriv til henrik@blunck.dk med dit problem.
Udkom oprindeligt i Linux Nyhedsbrevet nr. 12 fra august 2005
Ifølge denne nyhed har IDC analyseret sig frem til at flere er begyndt at få et mere nuanceret syn på outsourcing.
Faktisk outsourcer mange af os også privat - uden at vi kalder det for “outsourcing”. Hvis du tænker tilbage til nyhedsbrev nr. 8, pkt 2 (”Spar på strømmen“) gennemgik jeg hvor meget man kan spare på sin strømregning ved at vælge den rigtige hardware. På samme måde kræver det at hoste sin egen hjemmeside også store udgifter, fordi du i så fald skal have en maskine tændt i 24 timer hver dag, hele ugen. I forhold til de priser selv de dyreste webhostingbureauer tager, er man hurtigt dækket ind i forhold til investeringen i sin egen maskine tillagt strømmen m.v. Hastighedsfordelene ved webhostingbureauerne er så nærmest en gratis fordel.
Selvom det er privat outsourcing, er det faktisk princippet bagved som er interessant. Vi øjner en mulighed for at spare penge, og vi ved jo godt, at vi er på spanden, hvis vi får en lokal strømafbrydelse. Besøgende der møder en “siden blev ikke fundet”-side vender næppe tilbage, og du har dermed mistet en potentiel kunde. Så UPS skal man så også tage højde for.
På præcis samme måde må vi erkende at vi ikke ansætter en designer på fuld tid bare fordi vi skal bruge nye visitkort og måske en enkelt brochure eller to i løbet af et år. Vi outsourcer, og dem som udfører opgaverne for os har faktisk en sjovere hverdag med større kreativitet til følge, fordi de arbejder på mange forskellige udfordringer - to dage er aldrig ens. Et helvede for nogle, og en stor drøm for andre. Fælles for dette er at den selvstændige udfører sin opgave med stor iver hver eneste gang: han/hun skal jo beholde kunden. Situationen er ofte helt anderledes med fastansatte folk. Har de en nedtur, holder de fri. Får de børn, holder de barsel.
Outsourcing er en del af fremtiden, og sikrer kvalitet.
[Udkom oprindeligt i Linux Nyhedsbrevet nr. 13 i november 2005]
Her: http://www.linux-magazine.com/issue/62/Viruses_in_Linux.pdf kan du finde Linux Magazine’s artikel fra januar måned om sikkerheden i Linux. Tjek hvor meget du egentlig ved om styresystemet.
Derefter kan du altid overveje om sikkerheden er så vigtig for dig, at du gerne vil lære mere for at være på den sikre side. Jeg vil anbefale dig at kigge nærmere på Hackademiet, som du finder her: http://www.hackademi.com/
Man kan aldrig være for sikker, og hellere vide for meget end for lidt om sit system - derfor englændernes udtryk: “Better Safe Than Sorry”… 
[Udkom oprindeligt i Linux Nyhedsbrevet nr. 15 fra januar 2006]
